Mange mennesker forveksler stadig sund selvomsorg med direkte selvkærlighed og lægger en landmine i fundamentet for deres forhold.
De ofrer deres interesser, forventer taknemmelighed og ender kun med udbrændthed og vrede, rapporterer .
Ægte selvkærlighed har intet at gøre med narcissistisk narcissisme. Det er snarere et stærkt indre fundament, som giver dig mulighed for at modstå stormene og sætte pris på dig selv, selv i konfliktfyldte øjeblikke.
Pixabay
Psykologer bemærker, at en person, der ikke værdsætter sig selv, ubevidst projicerer denne holdning over på sin partner. Han har svært ved at tro på oprigtigheden i komplimenter og venter konstant på en fangst, hvilket skaber en giftig atmosfære af angst i parret.
Sådan en person er som et hus med et vaklende fundament, som konstant kræver støtte udefra. Ethvert vindpust – kritik, uopmærksomhed fra partneren – får ham til at ryste i bukserne. Hans humør og selvværd begynder at afhænge katastrofalt af hvert eneste ord og blik fra hans elskede.
Berøvet sin indre kerne falder han i medafhængighed og opløses sporløst i den anden. I stedet for to hele personligheder dannes en ustabil konstruktion, hvor begge mister sig selv. Partneren i et sådant par føler ofte den overvældende vægt af ansvar for en andens lykke.
Parterapeuter understreger ofte, at evnen til at sige “nej” og hævde personlige grænser er en handling af selvkærlighed og kærlighed til parforholdet. Det er ikke en mur, men snarere bredden af en flod, der forhindrer den i at flyde over i kaos og ødelægge alt omkring den. Hvor der ikke er nogen grænser, bliver kærligheden gradvist til en sump, hvor både individualitet og lidenskab drukner.
Når en person virkelig værdsætter sig selv, lader han sig ikke behandle nedværdigende, men han forsøger heller ikke at ydmyge sin partner. I hans nærvær begynder andre mennesker uvilkårligt at føle sig roligere og mere selvsikre. Han har ikke brug for konstante bekræftelser af sin betydning, for han bærer denne følelse indeni.
Hans selvtillid bliver en magnetisk kraft, der tiltrækker den samme modne holdning. Sunde partnere genkender intuitivt denne indre helhed og stræber efter den. Forholdet bliver lettet for byrden af gensidige klager og manipulation.
Selvkærlighed manifesterer sig i de små ting: evnen til at tilbringe en aften alene uden skyldfølelse, evnen til at vælge arbejde og hobbyer, der bringer glæde. Det betyder ikke isolation, men fylder vores tid sammen med nye farver og samtaleemner.
Hver partners interessante, rige liv bliver et fælles aktiv og en kilde til endeløs gensidig interesse.
En berømt psykoterapeut sagde engang, at vi kun kan elske en anden person lige så meget, som vi elsker os selv. Denne idé virker kun paradoksal ved første øjekast. At forsøge at give en anden, hvad man ikke selv har, er dømt til at mislykkes og fører kun til følelsesmæssig udmattelse.
Ved at fylde sin indre beholder er man i stand til at dele med sin partner uden beklagelse eller skjulte regninger. Hans kærlighed bliver en ubetinget gave snarere end en transaktion med forventning om en gensidig investering.
Et sådant forhold ophører med at være en slagmark for ambitioner og bliver en sikker havn.
Læs også
- Hvad sker der, hvis venskabet forsvinder i et forhold: hvorfor lidenskab ikke er nok
- Hvorfor vi har brug for et “kærlighedssprog”: hvordan vi holder op med at tale forskellige dialekter
