Gartnere betragter aske som en simpel mineralsk gødning og undervurderer fuldstændig dens skjulte potentiale.
Faktisk kan dette multifunktionelle middel dramatisk forbedre sundheden på hele din grund, rapporterer .
Aske fra afbrænding af trærester er en fremragende kilde til kalium og calcium i en form, der er let tilgængelig for planter. Det er disse elementer, der er ansvarlige for et stærkt immunforsvar og kvaliteten af fremtidige afgrøder.
Den afoxiderer jorden forsigtigt og skaber ugunstige betingelser for udviklingen af mange ukrudtsplanter, der elsker et surt miljø. Tilførsel af aske under efterårsgravning eller i det tidlige forår normaliserer gradvist jordens pH-værdi.
Når man lægger kartofler, er en håndfuld aske i hvert hul en gennemprøvet metode til at forsvare sig mod wireworm. Dette skadedyr undgår alkaliske jorde, hvilket gør simpel aske til et effektivt organisk insekticid.
Hvis man drysser aske på våde radise- eller kålblade efter regn, redder man unge planter fra angreb af korsblomstrede lopper. De fine partikler tilstopper insekternes luftveje, og de forlader hurtigt de behandlede bede.
Askeopløsning (et glas pr. spand vand, trukket i fireogtyve timer) er en fremragende bladgødning til tomater og agurker i frugtperioden. Kalium i sammensætningen påvirker direkte sukkerindholdet og smagen af frugterne.
I modsætning til kemisk kaliumgødning indeholder aske ikke klor, som hæmmer udviklingen af mange afgrøder som f.eks. ribs eller jordbær. Det gør den helt sikker for hele havens økosystem.
Brug aldrig aske fra afbrænding af plastik, malet træ eller husholdningsaffald. Den slags aske ophober tungmetaller og giftstoffer i jorden og forgifter den i mange år fremover.
Anvend ikke aske og kvælstofgødning som f.eks. frisk gødning eller ammoniumnitrat samtidig. Det basiske miljø fremmer fordampningen af kvælstof i form af ammoniak, og planterne vil ikke få nok af det.
Spred aske over fugtig jord, før du løsner den, for at få den til at arbejde hurtigere. Tør aske, der efterlades på overfladen, spredes let af vinden og mister sin effektivitet.
Det er især solanaceous afgrøder, alle typer kål og rodfrugter, der reagerer på anvendelsen. Men til blåbær eller rhododendron, som kan lide sur jord, bør man ikke bruge aske.
Opbevar kun aske på et tørt sted i tæt lukkede beholdere. I kontakt med fugt mister den hurtigt sit vigtigste aktiv – kalium – og bliver til ubrugeligt støv.
Erfaringen viser, at systematisk brug af selv små portioner aske gør planterne mærkbart mere modstandsdygtige over for svampesygdomme. De stærke cellevægge, der er forstærket med calcium, bliver en uoverstigelig barriere mod infektion.
Denne “bedstefar”-metode mister ikke sin relevans i moderne økologisk landbrug. Den gør det muligt at reducere brugen af indkøbte kemikalier, hvilket sparer penge og bevarer den naturlige balance på marken.
Se ikke på din aske som et affaldsprodukt, men som en værdifuld gødning, som haven selv har givet dig. Bare et par kilo pr. sæson kan forvandle dine bede.
Det virker ikke med det samme som et kemisk middel, men forsigtigt og langvarigt og forbedrer jordstrukturen og frugtbarheden år efter år. Det er en investering i din jords sundhed på lang sigt.
Prøv at bruge aske på en meningsfuld måde, og efter en sæson vil du blive overrasket over, hvor meget mindre problemer du har med skadedyr og sygdomme. Din køkkenhave vil gengælde tjenesten med en rigelig og økologisk forsvarlig høst.
Læs også
- Hvorfor efteråret er den anden sæson: hvor meget du kan høste fra bedet efter afslutningen af dacha-sæsonen
- Hvorfor agurker har brug for dild: uventede tandemer for maksimalt udbytte i et bed
