“Jeg gør mit bedste for dig!” – En sætning, der ofte bliver mottoet i medafhængige forhold.
Udefra kan et sådant par se ideelt ud: Partnerne er uadskillelige, gør alt sammen og viser konstant omsorg, ifølge ‘ korrespondent.
Men denne facade skjuler ofte et smertefuldt symbiotisk forhold, hvor de to eksisterer som én og mister deres eget “jeg”.
Pixabay
Medafhængighed giver sig ud for at være kærlighed, men er i virkeligheden det stik modsatte, da det er baseret på kontrol og total sammensmeltning. Sund tilknytning forudsætter, at to uafhængige mennesker vælger at være sammen, mens medafhængighedsforhold ligner en situation, hvor ingen kan overleve alene. Psykologer bemærker, at rødderne til denne model ofte går tilbage til barndommen, hvor kærligheden var betinget og skulle “fortjenes”.
En person med medafhængig adfærd påtager sig rollen som redningsmand og forsøger at løse alle sin partners problemer og tage ansvar for sine følelser og sit humør. Hans eller hendes liv drejer sig om den anden, og hans eller hendes egne interesser og hobbyer træder gradvist i baggrunden og forsvinder helt. Der er ikke plads til sunde grænser i sådan et forhold, så ethvert forsøg på at distancere sig opfattes som forræderi.
Den partner, der er faldet ind i rollen som “offer”, lægger gerne ansvaret for sit liv over på den anden, så han kan styre og kontrollere sig selv. Udefra kan det se ud, som om han er svag og hjælpeløs, men i virkeligheden manipulerer han mesterligt sin redningsmand ved at bruge skyldfølelse. Dette spil kan fortsætte i årevis, indtil en af deltagerne er på randen af følelsesmæssig udmattelse.
Det er ekstremt vanskeligt at bryde ud af denne onde cirkel, fordi sådanne forhold på trods af deres giftighed skaber en illusion af sikkerhed og behov. At bryde dette bånd ledsages af de stærkeste “abstinenser”, der kan sammenlignes med narkoabstinenser, og en følelse af ødelæggelse. Det første skridt mod helbredelse er at indse, at ægte kærlighed ikke kan forårsage konstant smerte og skyldfølelse.
Psykoterapeuter foreslår, at man starter i det små: at man genvinder sine egne hobbyer og sin egen sociale omgangskreds, adskilt fra partneren. I starten vil det virke mærkeligt og endda skræmmende, fordi du handler alene og ikke som et par. Men det er sådan, den tabte følelse af selvværd og personligt rum genvindes trin for trin.
Det er yderst nyttigt at lære at genkende manipulation og at modstå den forsigtigt, men bestemt. Hvis din partner forsøger at give dig dårlig samvittighed over at tilbringe aftenen med vennerne, skal du ikke komme med undskyldninger, men blot sige: “Jeg har ret til min egen tid”. Denne enkle sætning kan ændre magtbalancen i jeres forhold dramatisk.
Du er nødt til at forstå, at medafhængighed ikke er en dom, men et dybt indlært adfærdsmønster, som kan ændres. Processen er lang og kræver, at du arbejder meget med dig selv, nogle gange med hjælp fra en specialist. Men resultatet er det hele værd – du vil endelig være i stand til at opbygge et virkelig modent og sundt forhold baseret på frihed og respekt, ikke frygt og total kontrol.
Læs også
- Hvorfor du lever parallelle liv: hvordan tavshed bliver en stor modstander i parforhold
- Hvorfor succesfulde mennesker føler sig som svindlere: hvad imposter-syndromet skjuler
