Beslutningen om at fjerne sukker fra kosten lyder i dag som en udfordring for hele den moderne fødevareindustri.
Den er omgivet af myter og polære meninger, fra begejstrede anmeldelser af udrensningen til dystre forudsigelser om sammenbrud og depression, rapporterer en korrespondent fra .
Hvor er sandheden her?
Ernæringsekspert Olga Sidorova forklarer, at vi normalt taler om at undgå tilsat sukker, ikke det naturlige sukker i frugt og mælk. Det er det skjulte sukker i saucer, brød og færdigretter, der udgør størstedelen af forbruget og er et stort slag for kroppen.
De første par dage med sukkerabstinenser kan være udfordrende – mange oplever irritabilitet, hovedpine og en tvangsmæssig trang til at spise noget sødt. Dette er en normal reaktion fra hjernen, som er vant til regelmæssige tilskud af hurtige kulhydrater og dopaminproduktion. Det tager tid at genopbygge biokemien.
Inden for bare et par uger begynder der at ske positive ændringer. Energiniveauet holder op med at ligne en rutsjebane med kraftige stigninger og de samme kollapser. Der opstår en stabil energi, søvnighed i dagtimerne og konstant sult forsvinder.
Huden, som er en lakmusprøve, er ofte en af de første til at reagere. Sværhedsgraden af akne mindskes, hævelser og usundt gulligt skær forsvinder. Sukker udløser kollagenglykation, som fremskynder aldring, og at undgå det er en effektiv anti-ageing-behandling indefra og ud.
Men det er psykologisk farligt at gå radikalt til værks og helt forbyde søde sager. Det skaber en ond cirkel: Strenge restriktioner afløses af et sammenbrud, efterfulgt af skyldfølelse og nye restriktioner. Det er en vej til ingenting, som fører til en spiseforstyrrelse.
En strategi med bevidst reduktion i stedet for total eliminering er meget mere effektiv. Du kan starte med at holde op med at tilsætte sukker til te og kaffe og læse etiketterne grundigt i butikken. Du kan blive overrasket over at finde det selv i kødprodukter og pickles.
Det er manges personlige erfaring, at smagsløgene fornyes efter et par måneder uden sukker. Et almindeligt æble virker utroligt sødt og fyldigt, mens en supermarkedskøbt kage begynder at afgive en ubehagelig kemisk bitterhed. Kroppen begynder selv at afvise mad af lav kvalitet.
Fra et sundhedsmæssigt perspektiv er den største fordel en reduceret risiko for insulinresistens og type 2-diabetes. Bugspytkirtlen får en pause, og cellerne genvinder deres insulinfølsomhed. Dette er grundlaget for langsigtet metabolisk velvære.
Men det er vigtigt ikke at gå til den anden yderlighed – at dæmonisere alle kulhydrater. Fuldkornsprodukter, bælgfrugter og grøntsager er vigtige for fibre og energi. Det er ikke dem, der er problemet, men raffinerede, tomme kalorier uden næringsværdi.
Skaden ved et sådant eksperiment kan vise sig, hvis en person blot erstatter sukker med tonsvis af kunstige sødemidler. Deres virkning på mikrobiomet og stofskiftet er ikke fuldt ud forstået, og nogle undersøgelser peger på mulige bivirkninger ved regelmæssig brug.
Det økonomiske aspekt er også en behagelig overraskelse – at droppe sukkerholdige yoghurter, sodavand, kiks og slik aflaster din tegnebog på en håndgribelig måde. Pengene kan bruges på kvalitetsprodukter fra gården, årstidens bær eller god olivenolie, så man investerer i ægte sundhed.
Er det så værd at satse på? De fleste, der har gået denne vej, svarer bekræftende. Det handler ikke om at leve et asketisk liv uden fornøjelser, det handler om at omprioritere og finde en ny, mere raffineret smag i maden. Det handler om at tage kontrollen over sine spisevaner tilbage, ikke om at leve i fangenskab under dem.
Læs også
- Hvorfor byboere står op klokken fem om morgenen: de skjulte fordele ved en morgenløbetur
- Hvorfor styrketræning er blevet mainstream: Hvordan det at løfte jern forlænger ungdommen
