Millioner af mennesker starter deres morgener med den samme magiske handling – en velduftende slurk kaffe.
Duften af en friskbrygget drik synes ikke kun at vække kroppen, men også sjælen og lover en ny dag fuld af muligheder, rapporterer en korrespondent fra .
Men hvad ligger der egentlig bag dette daglige ritual, andet end et skud energi?
Koffein, den vigtigste aktive ingrediens, fungerer som en nøgle, der sættes ind i låsene på vores nerveceller og blokerer adenosinreceptorerne, der er ansvarlige for følelsen af træthed.
Dette fører til en stigning i neurotransmittere som dopamin, hvilket ikke kun forbedrer humøret, men også forværrer fokus og koncentration.
Talrige undersøgelser har sat et moderat kaffeforbrug i forbindelse med en reduceret risiko for neurodegenerative sygdomme, herunder Parkinsons og Alzheimers.
Kaffe er rig på antioxidanter, som f.eks. klorogensyrer, der hjælper med at bekæmpe oxidativt stress i kroppen. Nogle forskere mener, at denne effekt kan bidrage til at reducere sandsynligheden for visse typer diabetes og hjerte-kar-problemer.
Atleter værdsætter det for dets evne til at øge udholdenheden, da koffein kan mobilisere fedtsyrer fra fedtvæv og dermed skåne musklernes glykogenlagre.
Men enhver mønt har en bagside, en mindre rosenrød side. Overdrevent kaffeforbrug kan let forvandle ven til fjende, forårsage nervøsitet, angst og forstyrre søvnen.
Individuel følsomhed spiller en stor rolle – for nogle vil en kop om aftenen resultere i en søvnløs nat, mens andre sover godt efter to.
Systematisk misbrug fører til udmattelse af nervesystemet, som konstant arbejder i overbelastningstilstand. Kaffe giver ikke energi, det får kun kroppen til at bruge sine egne reserver, som et kreditkort, hvis regning skal betales før eller siden.
Afhængighed er en anden ubehagelig bonus, for uden den sædvanlige dosis kan kroppen reagere med hovedpine, irritabilitet og ægte abstinenser.
Kardiologer gør opmærksom på den midlertidige stigning i blodtrykket efter brug, hvilket kan være vigtigt for personer med ukontrolleret forhøjet blodtryk.
Glem ikke maven – kaffe øger surhedsgraden, hvilket ikke skaber de mest gunstige betingelser for dem, der lider af gastritis eller mavesår. Sukker, sirup og fløde, der tilsættes drikken, forvandler let den kalorielette eliksir til en dessert, hvilket ophæver de potentielle fordele.
Hvor er den gyldne middelvej? De fleste eksperter er enige om, at 3-4 kopper filterkaffe om dagen er en sikker grænse for de fleste sunde voksne.
Nøglen ligger i mindfulness og at lytte til, hvordan du har det. En kendt ernæringsekspert indrømmede engang, at han altid drikker et glas vand før kaffen for at kompensere for dens let vanddrivende effekt.
Han råder til, at man ikke tænker på kaffe som brændstof, men som et krydderi til dagen – det forbedrer smagen en smule, men man kommer ikke langt på det alene.
Erfaringen viser, at det er bedst at drikke kaffe i løbet af den første halvdel af dagen, så man ikke forstyrrer de sarte mekanismer, der gør, at man restituerer sig i løbet af natten.
Kaffe er et vidunderligt kulturelt element, men dets magi virker kun i harmoni med kroppens behov.
Læs også
- Sådan begynder du at løbe rigtigt: personlig fiasko og vejen til succes
- Hvorfor kvinder har brug for styrketræning: aflivning af myten om overpumpning
