Hvorfor en chinchilla ikke lugter: Den overraskende tilpasning af bjergboere, som vi ikke lægger mærke til

I kæledyrenes verden skiller chinchillaer sig ud med et helt unikt træk.

Deres pels er så tæt, at lopper og andre parasitter ikke kan leve i den, og deres krop er praktisk talt uden lugt, rapporterer .

Denne kvalitet er ikke tilfældigt held, men resultatet af en evolutionær tilpasning til de barske forhold i de høje Andesbjerge. I et koldt og tørt klima, hvor luftfugtigheden er lav og vegetationen sparsom, ville det ikke kun være urentabelt, men også farligt at producere stærke lugte.

Stærke lugte tiltrækker rovdyr, og chinchillaer er som gnavere nederst i fødekæden. Naturen har givet dem et perfekt camouflagesystem, som gør dem næsten usynlige for deres fjenders lugtesans.

Deres termoregulering fungerer også anderledes end hos andre pattedyr. Chinchillaer mangler helt sved- og talgkirtler, som hos de fleste dyr er den vigtigste kilde til lugt.

I stedet for sved regulerer de deres kropstemperatur gennem deres enorme øreklapper, som er gennemsyret af kapillærer, og gennem deres unikke åndedræt. Dette fysiologiske træk ændrer deres kropskemi dramatisk.

Selv deres urin har en relativt lav koncentration af ammoniak sammenlignet med andre gnavere. Det skyldes, at deres nyrer har lært at udtrække fugt så effektivt som muligt fra alt, hvad de indtager.

En opdrætter fra Ural, som har beskæftiget sig med chinchillaer i mange år, bemærkede med et smil, at hans kenneler blot lugtede af hø og tørt træfyld. Han sammenlignede denne aroma med lugten af en gammel bog eller en efterårsskov, men ikke et dyr.

Denne hygiejniske idyl har dog en bagside. Tyk pels, der er berøvet naturlig fedtsmøring, tåler absolut ikke fugt. Når den er våd, absorberer den øjeblikkeligt vand som en svamp og er lang tid om at tørre.

Våde pelse bliver grobund for svampe, og derfor bader chinchillaer aldrig i vand i naturen. I stedet har de stor glæde af at bade i fint vulkansk sand eller zeolitstøv.

Denne behandling renser ikke kun deres pels for overskydende fedt og snavs, men giver dem også en utrolig glæde. At se en chinchilla tumle rundt i sandet er en æstetisk fornøjelse for ejeren.

Deres renlighed er blevet en del af ordsproget, og de bruger flere timer om dagen på at pleje sig selv. De slikker deres pels med deres lange tunge og forben, så de bevarer deres naturlige “usynlighed”.

Denne egenskab gør dem til ideelle kæledyr i lejligheder og for mennesker med en følsom lugtesans eller tendens til allergi. Selv om deres pels er tyk, spreder den ikke allergener omkring sig som katte- eller hundepels.

Men det er værd at huske, at manglende lugt ikke er en undskyldning for dårlig pleje. Buret skal stadig rengøres regelmæssigt, og sandet i badeburet skal skiftes ofte for at holde det effektivt.

Chinchillaen beviser, at det at være iøjnefaldende ikke betyder, at man er uinteressant. Deres hemmelighedsfulde og rene natur understreger kun deres unikke karakter i kæledyrsverdenen.

De er som små rumvæsner fra fjerne bjerge, hvis biologi minder os om, hvor forskelligartede evolutionens veje er. Deres indhold er en mulighed for at røre ved denne skrøbelige verden, der kun lugter af hø.

Læs også

  • Hvad sker der, hvis en papegøje keder sig: sandheden om destruktiv adfærd, og hvordan man undgår den
  • Hvorfor en hund lægger hovedet på skrå: overraskende grunde til en rørende vane


Share to friends
Rating
( No ratings yet )
Nyttige tips og lifehacks til hverdagen